Sydpå langs Vadehavet

I den anden uge (29) af vores research-arbejde på SPEJLINGER, bevægede vi os sydover.

Vi tog til Ribe, Danmarks ældste by, med en historie, der rækker helt tilbage til 1100-tallet.

Fantastiske Ribe Domkirke, der gemmer på så meget historie. Borgertårnet på bagsiden af kirken er 52 meter højt, og der er 248 trin til toppen, med den mest fantastiske udsigt. Oprindeligt var Borgertårnet 65 meter højt og med spir, men julemorgen i 1283 styrtede tårnet sammen, og mange mennsker blev dræbt i ulykken.

Ribe domkirke, fascinerede af de store vidder den tilbyder når man når toppen 52 meter og 248 trin oppe. Klokken, lyden og de mange lysindfald gennem tårnet indbød til et langt besøg, en tilstand som fik en til at glemme tiden og virkeligheden udenfor. Det ville have været fantastisk med en guidet tur rundt i byen, men tiden var desværre knap og vi måtte videre.

Urværk og klokkespil i Ribe Domkirke stammer helt tilbage fra 1600-tallet. Hver dag kl. 12 og kl. 15 spiller klokkespillet folkevisen “Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg” Kl. 8 og kl. 18 spiller klokkespillet salmen “Den yndigste rose er funden” En fantastisk fin oplevelse.

Sneum Sluse er en lomme af stemning, en blanding af noget meget praktisk og offentligt og noget meget privat – de små kolonihaveagtige huse med navne der ligner fiskekutternes og de små bådebroer med små anretninger til både, et par stole, plastikstorke, vaskesnore og blomster i potter. Imens flyder vandet forbi i en evig bevægelse.

Marsk og diger følger os hele tiden på turen, som varer flere dage mellem Esbjerg og Tønder. Himmelen skifter, græsset følger vindens energi, vandrette linjer kun afbrudt af enkelte lodrette stave, vandet kommer og går, og man får lyst til at fortsætte helt til Holland.

Mandø er en stor sanseoplevelse. Turen over den hårde havbund, de fine strukturer af pinde som aflejrer sand, nylonsnor i mange farver, tang og småpinde. Her dufter roserne ekstra kraftigt, fuglene synger ekstra klart, stilhed og tiden som holder vejret. Her lyder saxofonen og stemmen som en fremmed gæst midt i alt det rene.

Vi fortsætter videre til Tønder og kigger ind på Tønder Museum i det gamle fine vandtårn. Tønder museum er en skatkiste af husflid. Papirsklip, håndlavede møbler, kniplinger, klæder, hjembragte skatte, praktiske opfindelser til hjemmet sindrigt udformede og smukke i al deres enkle pragmatik.

Tønder har en park med en fascinerende dæmning man har lyst til at gå ud på selvom det naturligvis er forbudt. Men måske kan den alligevel lånes til formålet?