I Den tredje research uge (36) søgte vi tilbage til havnen for at udforske stedet lidt dybere.
Vi besluttede os ret hurtig for, allerede i den første uge, at vi ville tilbage til Esbjerg Havn, når muligheden bød sig.
Havnen er en arbejdsplads! Her er en stille, men konstant bevægelse af mennekser som har en opgave. Vi ved ikke altid havd de laver. Motorerer som brummer konstant, lastbiler i fart, skibe som lægger til, biler med mænd i jakkesæt, de står ud ved Sydvesten med en smøg i mundevigen.
Bunker af rustne kasser, trucks som er sat på pension, lukkede bygninger. Her lugter næsten ikke af fisk. De er væk. Knejperne er væk, de mange kuttere, skibsbyggerierne, det hele er på ganske kort tid helt forandret og på vej mod nye steder.
Men havnen er stadig en arbejdsplads. Vi er gæster. Farverne er klare, gule striber som fortæller hvor man skal gå, rød, blå, grøn. Store skrifttyper signalerer funktioner så man ikke er i tvivl.
Her er maskiner og mennesker. Store historier sat op imod alle de små historier om skæbner, originaler, en tid som ikke er mere, men som alle husker. Det var sjovt, hyggeligt, festligt, barskt, farligt, og fyldt med relationer og ubrydelige bånd. De er her stadig, men meget er sværere at få øje på. Det er gemt i kontoerer med solfilter på ruderne. Man kan ikke se ind, og der er adgang forbudt for uvedkommende.
Vi er gæster. Men efterhånden får vi sneget os ind under hegnet, bliver inviteret indenfor, historierne åbner sig, kaffe, skrotgaver, nysgerrighed. Vi er virkelig kommet til at holde af det her sted.
Klik på linket og se den lille film vi har lavet om vores tid på Esbjerg Havn:
Undersøgelserne og reserach-arbejdet er støttet af : Kulturregion Vadehavet.
Spejlinger 